Mange danskere er indehaver af arto, facebook og andre måder at møde og chatte med andre over internettet.
Jeg har selv facebook og bruger det meget tit. Grunden til, at jeg oprettede en profil var fordi jeg fandt ud af, at der er en masse sjove spil derinde. Spillene kunne man ikke spille, med mindre man havde profil, så jeg oprettede en. Da jeg havde oprettet min profil fandt jeg ud af, at man kunne mere end bare spille spil. Man kunne også blive fan af alle mulige personer og ting og dele sin beundrelse af personer og ting med andre brugere. Man kunne også diskutere i forskellige debatter og sige sin mening. Som alle andre mødesteder på internettet kunne man selvfølgelig også tilføje personer man kender og skrive med dem. Så mulighederne er mange.
Det er sjovt at gå ind på sine venners profiler og se, hvad de skriver om sig selv. De kan bl.a. skrive hvad de laver og hvem de er. Selv om man godt kender dem er det sjovt at se, hvordan de selv ser sig som personer. Det er også spændende at læse om andre personer man ikke kender for at se, hvem de er og hvad deres interesser er, for det kunne jo være, at man havde noget til fælles.
Jeg er ikke rigtig klar over, hvad forskellen er på facebook og Arto, for jeg har aldrig haft Arto, men jeg tror at Arto er noget med at møde nye mennesker, hvor facebook er et sted man kan skrive og chatte med sine venner fra ''virkeligheden''. På Facebook kan man ikke komme i kontakt med andre mennesker udover at skrive med dem i grupper og fanklubber. Man skal tilføje dem som venner, før man kan skrive og chatte med dem om noget, der ikke handler om idolet i fanklubben eller om noget i en gruppe man kan være i. Hvorimod på arto kan man bare skrive på folks profiler uden man kender dem.
Facebook er en god måde at holde sig opdateret på, for der er tit nyheder, reklamer for koncerter og grupper man kan skrive i. Jeg føler mig meget opdateret når jeg nu går på efterskole, for der er det ikke altid man er opdateret om, hvad der foregår udover efterskolen.
sandhedens time
16 år siden
1 kommentar:
Er man så venner med nogen på facebook, som man ikke rigtig kender i forvejen?? Hvad betyder det for betydningen af venskab? Og hvad er det for et slags venskab man kan dyrke på facebook? Hvorfor er det at det er interessant at læse om en af sine venner på facebook at hun lige har været til frisør eller at hun glæder sig til weekenden?????
Send en kommentar